- med og uden alkohol

En hyldest til Ciderkiss

En hyldest til Ciderkiss, en fantastisk cider brygget af Ørbæk bryggeri.

Jeg har efterhånden smagt en del forskellige cidere, herunder kan nævnes nogle af de mest kendte af disse: Somersby, Rekorderlig, Tempt, Fizz, GB, Harboe og Kopparberg.

Der er stor forskel på smagen af de forskellige cidere, og nogle smager dog også mere kunstigt end andre.

De fleste forbinder nok cider med noget unge teenagepiger drikker, og det er nok heller ikke helt galt. Cider er blevet et hit i Danmark efter især Carlsberg har lanceret deres cider – Somersby, som de fleste nok er bekendt med. Det er dog også denne cider, som sælger klart mest takket være nogle markedsføringsbudgetter, hvor de fleste andre producenter af cider ikke kan være med.

Hvorfor cider er blevet et hit blandt den yngre del af befolkningen skyldes i høj grad, at denne del af befolkningen ikke bryder sig om smagen af alkohol. I mange cidere er smagen af alkohol gemt bag en kunstig smag af pærer eller æbler.

Smag og behag er som bekendt forskellig, og denne anmeldelse af de forskellige cidere er dog også fuldstændig subjektiv. Jeg har ingen relation til de anmeldte produkter, og grundlaget for min favorit bygger udelukkende på smagen af disse cidere.

Somersby cider er Carlsbergs skud på stammen, hvad angår cidere. Denne cider smager meget syntetisk, og alkoholsmagen er slet ikke eksisterende. Det minder på mange måder om sød saftevand tilsat lidt kulsyre.

Rekorderlig cider er en svensk cider, som har vundet stort indpas hos den yngre del af befolkningen ligesom Somersby. Den smager på mange måder også lige så syntetisk som Somersby, og alkoholsmagen er ikke eksisterende. At drikke en Rekorderlig kan sammenlignes med at drikke en billig sodavand fra fakta. Den smager lige så kunstigt, og man får en dårlig smag i munden bagefter.

Tempt cider smager mere eller mindre af det samme som Somersby og Rekorderlig. En utrolig sød cider, hvor indholdet af sukker må være på højde med de sødeste sodavand. Der selvfølgelig en grund til at bryggerierne fremstiller dem så søde, da det er det ”de unge vil ha’”.

Ciderkiss er en rigtig cider, som smager af frugt eller æble i det her tilfælde. Når du tager en tår af en Ciderkiss, er det en helt anden oplevelse en de tre andre ovenfor. Denne cider bærer præg af ægte frugtsmag, og er uden tilsætningsstoffer, hvilket er mere end man kan sige om de andre cidere. Der er en fin balance mellem det søde og det sure. Du føler ikke, at dine tænder er smurt med en sukkerbelægning, når du har drukket den, i modsætning til de andre mærker.

Dette må være sådan en ægte cider skal smage!Cider ciderkiss